Bog

Det du mister

Af (
2011
)

Anmeldelse

Det du mister af Lisbeth Brun

Socialrealistik provinsdrama om et landbrug og ægteskab på retur. Lisbeth Brun er velsignet med en fantastisk fortællestemme og rammer lige i øjet i portrætteringen af et ganske almindeligt kvindeliv.

En nats uforsigtige udskejelser resulterer for Marie i en uventet graviditet. Året er 1961, og det er ikke nemt for en enlig mor at skabe sig en tilværelse. Med sin lille søn Ole og en ny graviditet undervejs får Marie til alt held plads som husholderske på et svinelandbrug nær Løgstør. Hun bliver snart herefter gift med gårdens ejer Villy, som også accepterer Ole. Hendes andet barn vil Villy dog ikke være ved, og hun må lige efter fødslen bortadoptere pigen mod sin vilje.

Marie lever i mange år på en løgn ved tanken om, at det hun mistede, ikke var så tungtvejende som det hun fik: en ægtemand og en gård. Men tvivlen begynder alligevel at gnave med tiden i takt med, at landbruget får sværere kår, og ægteskabet forbliver lidenskabsløst. Marie må midtvejs i livet konfrontere sig med sine til-og fravalg. Dét er livsbekræftende læsning!

Romanens altoverskyggende trumf er skildringen af Maries udvikling. Som ung er Marie optimistisk indstillet på livet: “Hun vil være sådan en, som ikke tager tingene så tungt, og som alle kan lide. Marie tror stadig man kan blive den man vil. Man skal bare forandre sin stemme så følger resten med”. Hun må dog senere i livet sande at: “Tingene er bare sket. En mand spurgte om hun ville danse. En anden om hun ville med ud på stranden. En tredje om hun kunne tænke sig at blive.”  Romanen skildrer de til- og fravalg, en kvinde mindre bevidst træffer gennem livet, som får store konsekvenser senere hen, når livserfaringen og fortrydelsen sætter ind.

Lisbeth Brun er eminent til at skabe et troværdigt kvindeportræt; en kvinde karakteriseret med fejl og mangler, som læseren ikke nødvendigvis behøver at holde af. Det bliver et ærligt portræt, som er svært at ryste af sig. Bruns sans for at antyde og insinuere stemninger, er med til at underbygge oplevelsen af at være en del af hovedpersonens følelsesliv.

’Det du mister’ er en selvstændig fortsættelse af Lisbeth Bruns ’Vejs Ende’ (udgivet i 2006), som tidsmæssigt finder sted langt senere og med en anden hovedperson. Begge romaner ud-spiller sig i samme geografiske område og med nogle få personer som gengangere. 

Analyse

Brun, Lisbeth - Det du mister

18.apr.12

Det du mister af Lisbeth Brun er sprogets afdæmpede vuggen gennem sorgfulde landskaber, der er fyldt med alt det, der mistes.

Mennesker rykkes fra os, mens livet vugger videre, men det, der især mistes i Lisbeth Bruns (f. 1963) roman fra 2011 er muligheden for at bestemme over eget liv og selv afsætte en retning for det, sådan som det sker for hovedpersonen Marie, der helt kortfattet opsummerer kernepunkterne i sit voksenliv med ordene: ”En mand spurgte, om hun ville danse. En anden, om hun ville med ud til stranden. En tredje, om hun kunne tænke sig at blive”. Det fører til tre graviditeter, og Marie lader sig føre med af begivenhederne, også selv om der skal gives store afkald.

Romanen fortæller Maries historie fra hun i 1961 bliver ung pige i huset, tager til julebal på kroen, går med forsangeren op på værelset og bliver gravid med sønnen Ole. Et par år senere kommer hun i huset ved Villy, der driver gården Fjordagerholm i Lendrup ved Løgstør. Da hun ankommer, er hun igen gravid, og Villy vil gerne beholde hende, ”men den der tager jeg ikke”, lyder det om bulen på hendes mave. Marie bortadopterer, og på vej op på fødegangen siger hun til sig selv: ”Det er den måde, man skal tænke på. Ikke på det, man mister, men på det, man slipper for”. Men følelsen af at gå glip af noget følger hende, og hun kaster blikket udad mod verden udenfor gården og mod andre mennesker, bl.a. ægteparret Anne og Holger, som bliver et billede på, hvordan livet også kunne have været. Herefter følger fortællingen Marie, indtil slutningen af 1980’erne, hvor en ung kvinde dukker op på gården og vender op og ned på alting for Marie og Villy. 

Lisbeth Brun skriver med en afdæmpet og fint afrundet sprogtone, der hverken giver for meget eller for lidt, men ind imellem lader hændelser fremstå let slørede, når de fortælles gennem en af karakterernes blikke, og læseren må koncentrere sig for at få styr på, hvad der helt præcist er foregået ude på markerne, nede ved åen og under dynerne. Men fortællestemmen kan vandre frit over strandene, ned på stationen, over bakkekamme, gennem plantager, via grusveje til markskel, hegn og skovbryn. Den kan dvæle ved sansemættede detaljer om livet på landet:

”Hun går gennem stalden på vej ud med køkkenaffaldet, og pigerne sidder på en række halmballer og vasker og smører sadeltøjet. Der dufter af sæbe og olie, og de bruger ikke en klud, når de fedter ind, men fingrene. Det er lettere, og huden bliver blød af det”.

Den kan spidde en følelse med sorgfulde beskrivelser:

”Deres bøger har ingen kapitler, som man hurtigt bladrer forbi. Alt er rent og pænt og til at vise frem. Der er ingen overstregede sætninger eller manglende sider, og først og fremmest er der ingen sult eller skam, der ligger og gnaver. De tomme følelser bor i det tomme hul inde under ribbenene, og ingen kan huske, hvornår de flyttede ind eller hvorfor. De er der bare.”

Og den kan vandre ind og ud af hovederne på personerne, se dem udefra og indefra, for måske at tage ophold på en bænk, inden en voldsom episode hektisk og løsrevet fortætter sig som små stumper af handlingstråde i en let tåge hen over erindringernes landskaber. Tiden skrider stille og roligt fremad og følger handlingen kronologisk, men bevæger sig også i ustyrlige erindringsspring frem og tilbage, og det er ikke sikkert, at brugen af nutid og datid er en ledesnor for læseren, når det skal afgøres, hvad der sker, og hvad der er sket.

Med disse forskellige greb skaber Lisbeth Brun en stærk og markant fortællestemme, der kan indfange både det klamme, danske sommervejr, de storslåede og stillestående landskaber, sædeskildringens langsommelighed, de stærke personkarakteristikker tegnet med ganske få sætninger og især den særlige triste stemning af trædemølle, der breder sig hen over det levede liv.

Det du mister er en selvstændig fortsættelse til Vejs ende, der havde Holger og Annes adopterede datter, Lærke, i centrum. Vejs ende foregår i nutiden, mens handlingen i Det du mister er lagt nogle årtier tilbage, og gennem beskrivelsen af en enkelt kvindes skæbne hen over tre-fire årtier får læseren også et billede af sædernes forfald og kvindernes frigørelse. Romanen er Lisbeth Bruns syvende udgivelse på blot seks år, heraf den sjette roman, og handlingen i flere af hendes øvrige udgivelser er som Det du mister placeret lidt tilbage i tid. Karakteristisk for Brun er også de stærke, episke skildringer af kvindeliv. Hendes seneste udgivelse før Det du mister er novellesamlingen Plan B fra 2010, der består af femten noveller, spækket med præcise karakteristikker af personer opfyldt af hverdagstrummerum og livsskuffelse. Lisbeth Brun modtog i 2006 Kunstfondens treårige arbejdslegat.


Cand. mag. Mette Østgaard Henriksen


LITTERATUR OM BOGEN

Anmeldelser i aviser

13/5 2011 Kathrine Lilleør i Berlingske Tidende
16/1 2011 Marie Louise Kjølbye i Information
12/2 2011 Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten
12/2 2011 Sophie Engberg Sonne i Politiken
11/2 2011 Leonora Christina Skov i Weekendavisen
24/2 2011 Vibeke Blaksteen i Kristeligt Dagblad

Artikler i aviser

Jyllands-Posten
(heri 26/3 2011: Lars Ole Knippel: Aktuelt portræt. Parforholdets terrorbalance).
Portræt af forfatteren i anledning af Det du mister.

 

GENERELT OM FORFATTEREN

Afsnit i bøger

81.66
Kraftværker : 18 nordjyske forfattere. - 1. udgave. - [Aalborg] : Nordjyske Medier, 2011.
(heri s. 29-39: Det er meget smukt at savne).
Interview med nordjyske Lisbeth Brun, om hvad der er det særlige ved hendes forfatterskab.

Artikler i aviser

Information
(heri 25/7 2007: Karen Syberg: At skrive er som sufi-dans).
Interview med forfatteren i anledning af romanen Ved vejs ende.

Kristeligt Dagblad
(heri 17/1 2005: Helene Moe: Den svære vej til voksenlivet).
Interview med forfatteren i anledning af romanen Nord for Fjorden.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Gyldendal.dk
Kort portræt af forfatteren. Med henvisninger.

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Kort artikel om forfatteren. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.


Biblotekar Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Vejle Bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
28628730
Graphic
Sven Reiner Johansen
ISBN
9788702103717
Antal sider
292

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer